Udenlandsk fremgang for Københavns Lufthavne

Ikke alene i lufthavnen i Kastrup oplevede Københavns Lufthavne fremgang i november. Også i de udenlandske lufthavne, som Københavns Lufthavne A/S er medejer af, havde man i november flere passagerer end i samme måned sidste år. I den kinesiske lufthavn Hainan Meilan Airport, som Københavns Lufthavne ejer 20 pct. af, steg passagertallet 3,7 pct. i forhold til i fjor, mens engelske Newcastle International Airport havde 20 pct. flere passagerer i dette års ellevte måned sammenlignet med sidste års. Mexicanske Grupo Aeroportuario del Sureste, som Københavns Lufthavne direkte og indirekte ejer 7,95 pct. af, oplevede en passagerfremgang på 8,2 pct. i november.
(Jyllands-Posten, 10/12)

Skrevet af