Rejsebranchen er optimistisk for 2006

Danskerne lader sig ikke skræmme væk fra at rejse af hverken flodbølge eller terror. Flere og flere rejser, og således drager 50.000 af sted på charterferie i den kommende efterårsferie. Det er 16 procent flere end i fjor.
Charterarrangørerne venter også, at 2006 bliver et godt år for branchen. Ifølge Stig Elling, salgsdirektør hos Star Tours er der ingen tegn på, at 2006 bliver ringere end i år. Det er Bjarne Hornbek fra MyTravel enig med Stig Elling i.
Kuoni-direktør og formand for Rejsearrangører i Danmark, Jan Lockhart er også optimistisk og vurderer, at næste år bliver et godt år. Han forudser dog, at de høje oliepriser vil påvirke danskernes økonomi, så der bliver færre penge mellem hænderne på folk, efter at de har brugt mere på benzin.
(Børsen 11.10.2005)

Skrevet af