”Vi foretrækker vikarer fra bureauer, der er medlem af erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI)”, lød svaret.
”Men det er fuldstændig vanvittigt”, lyder det fra Johnny Nim, forretningsfører i Det Faglige Hus.
”Vi fungerer også som a-kasse og har en forpligtelse til at få vores medlemmer i arbejde. Derfor vil vi have ministeren på banen, for vi har efterfølgende fundet ud af, at der blandt andet er hyret tyskere til arbejdet”, siger han til Ritzau.
Det får ikke Jørgen Krab Jørgensen, lufthavnschef i Billund til at ændre mening. Han bekræfter, at Billund foretrækker vikarer fra bureauer, der er med i DI.
”Vi er selv med i Dansk Industri, der har overenskomst med CO-Industri. Det er en fordel for os at hyre folk, der er dækket af aftalen, så vi er sikre på, at vikarerne er dækket på samme måde som vores egne medarbejdere. Det er centralt for os, at bureauet kender spillereglerne, og de ikke snyder på vægten”, siger lufthavnschefen.
Fagforbundet Det Faglige Hus står uden for den etablerede fagbevægelse.
Det består af Funktionær Kartellet – Tekniker Sammenslutningen, Fagforeningen Danmark og 2B – Bedst og Billigst samt Danske Lønmodtageres A-kasse
Tagget med: Billund Lufthavn