Sterling gør det lettere at finde de billigste rejser

”Hvor kan jeg flyve hen for 498 kroner, og på præcis hvilke afgange er der ledige pladser?” De spørgsmål kan Sterlings gæster fremover få svar på med et klik på Sterlings hjemmeside på en ny ”FairFinder” funktion, som Sterling er alene om at tilbyde, oplyser selskabet.



Gæsterne kan også klikke sig ind på et bestemt rejsemål og få en komplet oversigt over de billigste afgange, hvorefter billetten kan bookes.



”Sterling ønsker at være førende i ærlig og gennemskuelig kommunikation med gæsterne. Vi er billige, og ønsker at vise, hvor og hvornår gæsterne kan rejse billigt. Det er god forbrugeroplysning at vise præcis, hvor de billigste afgange er,” siger kommerciel direktør Stefan Vilner, Sterling.



Da Sterling i 2002 blev et rendyrket lavprisselskab, solgte selskabet 45% af rejserne via hjemmesiden. I dag foregår over 90% af salget over nettet. ”I modsætning til mange andre lavprisselskaber inkluderer vi f.eks. altid skatter og afgifter i prisen,” siger Stefan Vilner.

Skrevet af