Hun får Danmarks første hotel-blog

Hotellets hjemmeside – avenuehotel.dk – er netop blevet ommøbleret af tre studerende fra Københavns Multimedia Designskole. Det skete som led i deres eksamensprojekt – og trioen fra Rumænien, Island og

Italien fik et flot 11-tal for deres projekt.



”Avenue-bloggen skal åbne for dialog med vores gæster og hele blog-universet,” siger direktør for det to år gamle hotel, Mai Kappenberger.



”Sammenlignet med en gæstebog, giver bloggen på vor hjemmeside bedre mulighed for direkte kommunikation med gæsterne. På bloggen kan nye og potentielle kunder læse andre gæsters kommentarer og anmeldelser af hotellet,” siger Mai Kappenberger og tilføjer:

”Og naturligvis får bloggen også plads til ris… Vi har muligheden for censur, men i bund og grund kan man ikke skjule noget på nettet nu om dage.”



Avenue har udpeget Rasmus Rønne som blogmaster. Han er til daglig (natlig) natportier på Avenue samtidig med at han studerer jura på Københavns Universitet.



Hotel Avenue med 68 værelser ejes af to familier. Udover et familiemedlem til Mai Kappenberger, også Geschwendtner-familien, som har Munkebjerg Gruppen: den omfatter Munkebjerg Hotel og Park Inn Hotel i Vejle, Børkop Vandmølle – og det nye Hotel Opus i Horsens, som forventes at åbne i denne måned.



HB

Skrevet af