Boeings netto total, som fjerner ordrer, der senere er aflyst og tager højde for ændringer i flytyper, slår selskabets tidligere rekord på 1.044 fly I 2006 og overgår rekorden for et år, som hidtil har tilhørt Airbus med 1.055 fly i 2005.
Airbus kunne ved udgangen af november meddele et bruttosalg på 1.204 fly, men her er der ikke taget højde for aflysninger og konverteringer til andre typer.
Tilsammen sætter de to store flyfabrikker rekord med over 2.500 fly, som langt overgår den hidtidige rekord fra 2005, som lød på 2.057 fly.
I hvert af de seneste tre år har de to fabrikker tilsammen leveret over 1.800 fly, mens det tilsvarende tal for 2004 blot var 600 fly.
Boeings 2007-salg har en værdi i listepriser på mere end USD 150 milliarder, stadig med Boeing 737 som mest sælgende fulgt af den kommende Boeing 787 Dreamliner. Det er især flyselskaber fra Mellemøsten og Asien, der står bag de store ordrer side om side med leasingselskaberne.

STANDBY.DK Nyt om rejser

