Tyrkiet overhaler Grækenland som favoritrejsemål

I juni tog 48.755 på charterferie fra Danmark i den tyrkiske del af Middelhavet, ca. 12.000 flere end i samme måned i fjor. I maj i år steg antallet af Tyrkiet-gæster med charterfly ca. 10.000 til 32.387 – en fremgang på 44% i forhold til i fjor.

Tallene stammer fra de elektronisk indberettede antal charterpassagerer fra danske lufthavne.



”Ikke meget tyder på, at strømmen af charterfly til lande uden for EU mindsker. Tværtimod. Også Bulgarien fortsætter den eksplosive vækst og er nu danskernes fjerde største charterrejsemål om sommeren – i hvert fald hvis man lægger antallet af gæster til Spanien og De Kanariske Øer sammen,” siger informationschef Torben Andersen fra MyTravel Airways.



I år forventer branchen, at ca. 1,2 millioner danskere tager på charterrejse – ca. 200.000 flere end i fjor. Alene i juli steg antallet af charterrejser ca. 20%.

Skrevet af