Siger op i protest mod sikkerhedskontrol

Det bekræfter en leder i Widerøes pilotforening, Tom Erik Liverud, overfor Adresseavisen. Flykaptajnen valgte at førtidspensionere sig på grund af det, han betegner som ’security-galskaben’.

”Han er glad for at være pensionist og færdig med bøvlet og det står i skarp modsætning til forholdene for nogle år siden da piloter var kede af at stoppe på drømmejobbet når de rundede 60 år”, siger han.

Problemerne er mest synlige på kortdistancenettet, hvor piloter og andet flymandskab nogle gange passerer sikkerhedskontroller op til ti gange dagligt, året rundt. Det kan skyldes noget så enkelt som at de skal på toilettet eller får lyst til en kop kaffe.

”Sikkerhedskravene er et spil for galleriet og virker imod sin hensigt i visse situationer. Det eneste en pilot har brug for, hvis han vil styrte ned med et fly er sine hænder, så kontrol af bagage og sko føles meningsløst når man ikke engang gennemfører en risikoanalyse”, siger fagforeningslederen til Aftenposten..

Skrevet af