København Europas bedste lufthavn

Det er femte år i træk, at passagererne udnævner Københavns Lufthavn til Europas bedste. Det sker i den internationale AETRA undersøgelse, hvor resultatet for 2005 netop er offentliggjort.

I undersøgelsen sammenlignes serviceniveauet i 66 lufthavne verden over på baggrund af interview med 100.000 passagerer. København deler i år førstepladsen med lufthavnen i Bruxelles, da resultaterne fra de to lufthavnen ligger meget tæt på hinanden. På andenpladsen kommer Zürich, mens Helsinki bliver nummer tre.

Udover førstepladsen i Europa opnår Københavns Lufthavn en tredjeplads på verdensplan i kategorien lufthavne med 15-25 millioner passagerer om året. Også her deles pladsen med Bruxelles, mens Kuala Lumpur indtager førstepladsen og Dubai andenpladsen.

Skrevet af