Rekord på feriemesse i Herning

Ingen sne, men alligevel heller ikke rigtigt forår i februar. Det var perfekt til Ferie for Alle i Messecenter Herning, som kunne notere en fornem rekord med 60.903 besøgende. Det er 5.836 mere end den gamle rekord fra 2006. I fjor druknede det hele i sne og is.



“Det har været en helt forrygende weekend. Danskerne vil rejse og have store oplevelser. Det kunne de få her på messen, og de kom, ” siger adm. direktør Georg Sørensen.



En række bureauer solgte mellem 500 og 1.000 ferierejser, og nogle meldte om fordobling i forhold til rekordåret.



Også i campingafdelingerne var der hektisk aktivitet. “Vi solgte i de første timer fredag en Concorde til 3,2 mio. danske kroner,” siger Johannes Dahl fra Autocamp Danmark.

Skrevet af