Belgiske flyselskaber skal have fælles navn

Lavprisselskabet Virgin Express, som tidligere har fløjet på København, konkurrerer med bl.a. irske Ryanair, mens SN Brussels opstod fra ruinerne efter kollapsede Sabena.



“Det nye flyselskab vil tilbyde et produkt til såvel lavpris som fuldt betalende passagerer,” hed det i en erklæring fra de to selskaber efter de i fredags havde præsenteret nogle af deres planer for bl.a. de ansatte. Bestyrelsen for de to selskaber havde dagen forinden godkendt planen.

Det nye fælles belgiske flyselskab vil fortsat med base i Bruxelles’ hovedlufthavn flyve til primære byer i Europa, udvide SN Brussels allerede omfattende netværk til Afrika og komme med andre langrute-destinationer, skriver Reuters.



SN Brussels Airlines med blot ti fly og Virgin Express med 38 fly fik fælles ejere for et år siden – moderselskabet er SN Airholding, hvor engelske Sir Richard Bransons Virgin Group har 29,9 % af aktierne og belgiske erhvervsvirksomheder 40 %.


Skrevet af