Easyjet betalte passagerer for at stå af fly

easyJet-boarding.jpgFLYSELSKABER: Kaptajnen på et ”overvægtigt” Easyjet-fly fra Gatwick ved London måtte tilbyde 400 pund for at få fire passagerer til at forlade flyet.

Piloterne på flyet fra London Gatwick til italienske Bari kunne se, at deres fly var for tungt pga. mange passagerer og bagage.

For at komme af med den nødvendige vægt, tilbød kaptajnen i første omgang 250 pund samt hotelovernatning til passagerer, som ville forlade flyet. Først da han hævede prisen til 400 pund slog fire passagerer til – hvilket gav klapsalver fra deres medrejsende, skriver Daily Mail.

Flyet blev knap en time forsinket pga. denne usædvanlige hændelse.