Mange virksomheder er tilbageholdende med at sende medarbejdere på kursus eller konference, de ønsker at undgå risikoen for et tab ved afbestilling – fx hvis medarbejderen bliver syg, akut behov for medarbejderen i virksomheden på kursusdagen, eller hvis medarbejderen siger op eller bliver sagt op.
Gouda Rejseforsikring lancerer nu med firmaet Confex en kursus- og konference afbestillingsforsikring, hvor virksomhederne kan sikre sig økonomisk og forsat sende medarbejderne på kurser og konferencer. Forsikringen købes sammen med bestilling af kurset eller konferencen, og dækker frem til begyndelsen af selve arrangementet. Forsikringen koster 6 % af kursets pris
”Samarbejdet med Confex åbner et nyt forretningsområde for Gouda. Vi ser dette som en mulighed for at minimere virksomhedens risiko, således at vi kan være med til at holde uddannelsesniveauet oppe i danske virksomheder,” siger Camilla Kjær Breilev, salgs- og marketingchef hos Gouda Rejseforsikring.
Tagget med: Gouda rejseforsikring