København bekymret for manglende flyruter til Fjernøsten

Danmark taber udenlandske turister med 2,8 procent færre i årets første ti måneder. Det fremgår i dag af en artikel i Berlingske Business. Det er en uheldig udvikling. Der er fremgang i Københavns Lufthavn med lavprisruter, men det er næppe den rigtige udvikling.



Således siger adm. direktør for Woco, Lars Bernhard Jørgensen til aviser: “Fremtidens vækst både erhvervs- og turistmæssig ligger i Asien, men det ser ud som om København kan tabe flyruter mod øst. I dag er der kun fire ruter fra København mod øst, mens Helsinki og Finnair er ved at sætte sig på det finske marked, og det bekymrer.”



Han opfordrer til, at der investeres mere i ruteudvikling i Københavns Lufthavn. På den måde harmonerer hans tanker meget med chefen for lufthavnen, Brian Petersen, som i morgen ved den såkaldte presse- nytårskur forventes at ville uddybe sine planer.

Skrevet af