Danske turister vant til terror

Danskerne har vænnet sig til, at terroren kan ramme alle rejsemål, og vil ikke lade deres rejselyst styre af terrorister, skriver Politiken.

Ifølge direktør i Apollo Rejser og formand for Foreningen af Rejsearrangører, Jan Lockhardt, havde terrorangrebet mandag aften den virkning, at det umiddelbart skræmte de danske turister til at afbestille deres rejse til Egypten.

Men Jan Lockhardt håber, at når rejsesæsonen til Egypten begynder i oktober, er rejseaktiviteten til landet tilbage på det normale.

Sådan er det nemlig gået efter de seneste års terroranslag i Egypten, og det er ifølge Jan Lockhardt en ny tendens. For ti år siden gik der mellem et og to år før danskerne begyndte at vende tilbage, men nu går der kun få måneder.

Ifølge Lars Thuesen fra Udenrigsministeriets borgerservice, er det et eksempel på, at danskerne har vænnet sig til terrortruslen.

Skrevet af