Pas på kreditkortbander i Frankrig

Det franske politi pågriber masser af kriminelle med udstyr, som kan bruges til at kopiere kreditkort, og tilsyneladende er det især turisterne i landet, som er yndede mål. Det er derfor en god idé at være ekstra påpasselig, når der hæves på eller betales med kreditkort under ophold i Frankrig.
Ifølge det franske politi opsøger den kriminelle for eksempel en restaurant eller et hotel og overtaler en ansat til at køre især udenlandske kreditkort igennem en skimmer, før betalingen gennemføres.
Derfor bør man aldrig som kunde lade tjeneren løbe med kortet, men skal sørge for, at han henter en trådløs maskine, således at betalingen kan foregå ved bordet. Alternativt skal holde øje med, hvad tjeneren foretager sig med kortet, og hvis det køres gennem mere end en enkelt maskine, bør man overveje at melde vedkommende til politiet.
For nylig blev en ansat i et stormagasin anholdt efter at have lænset kunders kort for mere end 100.000 euro. Tilsvarende er også for nylig pågrebet en anat på en benzintank, som havde kopieret langt over 100 kort.

Skrevet af