Behov for flere investeringer i krydstogtturismen

Selvom krydstogtturismen i København år efter år sætter ny rekord i forhold til antallet af krydstogtskibe og – turister, mener Wonderful Copenhagen, at der skal postes endnu flere penge i denne form for turisme, hvis København skal fortsætte den positive udvikling som krydstogtmål: ”Der er en himmelråbende mangel på en handlingsplan for, om man virkelig vil krydstogtturismen og dermed også er villig til at bevilge de økonomiske midler til de investeringer, der er behov for,” udtaler Ole Andersen fra Wonderful Copenhagen.
De investeringer, Ole Andersen mener, der er behov for, omfatter bl.a. en krydstogtterminal, hvor der skal kunne indrettes direkte check-in til lufthavnen. I øjeblikket må krydstogtturisterne vente i timevis i lufthavnen, den gamle lufthavnsbygning eller Bella Center, og det er ikke en holdbar løsning. ”Hvis vi vil fastholde vores unikke position, så må vi også investere i fremtiden. Vi er vores egen største fjende, hvis vi ikke kan blive enige om, hvem der skal betale for en terminal,” siger Ole Andersen.
(Berlingske Tidende, 23/4)

Skrevet af