Orkanen Katarina, som om få timer ventes at ramme New Orleans med fuld styrke, er ikke kun skidt nyt for byens omkring 500.000 indbyggere, der er på vild flugt fra naturfænomenet. Også rejse- og turistindustrien kommer til at bøde, fordi orkanen frygtes at ramme olieproduktionen, og dermed sende den i forvejen høje oliepris op i nye højder. En tønde Texas-Olie blev i morges handlet i over 70 USD, og steg på rekordtid mere end i de sidste to et halvt år.
Indtil videre er 21 olieboreplatforme i området evakueret, og produktionen ventes reduceret med mindst en tredjedel i de kommende dage. Orkanen Katarina bliver formentlig den stærkeste, der har ramt Den Mexicanske Golf i de sidste 35 år.