Novasol/Dansommer poster penge i tysk markedsføring

Novasol/Dansommer, der er Danmarks største udlejer af feriehuse, vil vende den negative udvikling i forhold til tyske turister. Prognoserne spår, at de tyske turister igen i år vil svigte Danmark, hvilket især går ud over den danske feriehusudlejning. Derfor vil udlejningsbureauet skyde ekstra 10 mio. kr. ind i den pulje, der bruges på markedsføring på det nordtyske marked. I øjeblikket vurderer adm.direktør Erling Holmbjerg mulighederne til at være rigtig gode, da fejringen af H.C. Andersen har givet Danmark stor opmærksomhed i udlandet.
Om baggrunden for at tilføre den tyske markedsføring kapital siger Erling Holmbjerg: ”De analyser, vi har, fortæller, at tyskerne faktisk er interesserede i at tage til Danmark, men samtidig ved vi, at især Italien, Frankrig og Spanien står på spring for at få tyskerne sydpå og pumper meget store beløb i markedsføringen. Derfor må vi rykke stort og hurtigt.”
(Børsen, 20/4)

Skrevet af