Læserne venter flere krak i år

“Vi kan skærpe overvågning, kræve højere garanti, men forhindre krak kan vi ikke,” siger formanden for Garantifonden, direktør Bent Mebus igen og igen, når han bliver stillet over for spørgsmålet “Kunne I da ikke have forudset det ?”



Endnu engang må man sige, at det er værst for dem, der kun har flight only. To unge stod frem i ugens løb i B.T. og fortalte om deres drømmerejse og ca. 20.000 kr., der er røget i vasken. Endda så sent som nogle få dage før krakket havde bureauet opkrævet ekstra i brændstoftillæg.



Alle medier har skrevet spalte op og spalte ned om aldrig at købe flight only, altid to ydelser. Lige lidt hjælper det. Er danskerne ikke længere er oplyst folk, der læser aviser og magasiner ?



Læserne af Weekly er ikke i tvivl om, at flere krak kommer til i år, selv om det er et ualmindeligt godt år – især for charterbranchen. I sidste uges quick poll stemte 516 og af dem var 400, eller 78 procent, ikke i tvivl om, at flere krak venter.



116 valgte den mere optimistiske indstilling at tro, det kun bliver ved denne ene med Dansk-Vestindien.

Skrevet af