Bali kæmper for at få turisterne tilbage

1. oktober sprang en selvmordsbombe og dræbte 23 mennesker i en restaurant i Bali.
“Det er anden gang, at der er en alvorlig bombe på Bali. Denne gang har vi ikke oplevet en så kraftig turistnedgang, som sidste gang. Vi har ikke fået aflysninger fra flyselskaber, vi har ikke oplevet turister, som flygter fra Bali, og vi har spurgt turisterne om, hvad de mener om situationen. De fleste siger, at de ikke lade sig skræmme på deres ferie, for så har terroristerne vundet. Hotellerne har også mødt afdæmpet reaktion,” siger Tatang Rukhiyat, Dicector for International Promotion til Stand By på IT og CMA CTW messen i Pattaya.
Bali er den mest populære turistdestination i Indonesien. Den tegner sig for omkring 30 procent af alle tuister til Indonesien
“Tidligere besøgte omkring 7.000 turister øen om dagen. Efter den første bombe i 2002 faldt tallet til under 1.000. Nu var tallet på vej op igen med 4.000-5.000 om dagen. Efter den sidste bombe er det faldet lidt.
Men vi ved ikke om det skyldes bomben, eller det er fordi, der er to store religiøse begivenheder, som erfaringsmæssigt dæmper rejselysten på denne tid af året.
Jeg ved ikke, hvad udsigten vil være for den kommende vinter. Det har vi først klarhed over i løbet af en måneds tid.
Vi siger i øvrigt ikke bombe mere, men tragedie. Det er ikke godt hele tiden at læse om bomber, og det som er sket på Bali, kan ske overalt i verden,” siger Tatang Rukhiyat.
Bali har lagt en plan for at få turisterne hurtigt tilbage, bl.a. med promotion, strengere sikkerhedskontrol i Indonesien, flere studieture og nye ferietemaer.

Skrevet af