Sovebusser vil køre udenom Tyskland

Skirejsearrangørerne lægger nu nødplaner, hvis det ikke skulle lykkes at skaffe en dispensation fra de skærpede tyske sovebusregler, som kræver, at passagererne i nyere sovebusser skal have sele på, også når de ligger og sover om natten. De planer, rejseselskaberne barsler med, går ud på at sende gæsterne udenom Tyskland om natten. I stedet vil busserne benytte de franske landeveje.
Ski Travels omfatter de fire skirejseselskaber Dan Ski, Scan Ski, Ski Alpin og Ski Way og her forklarer økonomidirektør Stig Pedersen selskabets nødplan: ”På busserne til Frankrig planlægger vi at køre ind til Liege eller et andet sted i det nordlige Frankrig. Det vil give en halv times længere transport, men så kan vi til gengæld benytte sovebusserne som hidtil.” Stig Pedersen peger desuden på muligheden for at benytte sovebusser, som er indregistreret før 31. oktober 1999, og som er undtaget for den tyske regel.
De skærpede regler for sovebusserne har dog allerede fået skigæsterne til i højere grad at efterspørge fly- og togrejser.
(Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, 4/12)

Skrevet af