Halv landingsafgift

AoT (Airports of Thailand) har besluttet at halvere landingsafgiften på charterfly i Phuket Lufthavn de næste tre måneder i et forsøg på at få kunder tilbage til ferieøen.
Den nye afgift gælder fra denne måned.
Antallet af landinger i Phuket Lufthavn er faldet 25 procent i årets første ni måneder efter tsunami-katastrofen.
Men eksperter i Thailand siger, at beslutningen kommer for sent.
“Det er ikke let for nogen at beslutte med kort varsel at starte flyvning til Phuket. Det kræver marketing og rejsebureauer, som kan fylde sæderne, og det skal gøres god tid i forvejen. Jeg er bange for, at resultatet ikke vil blive som AoT forventer,” siger Richard Brouwer, managing director, Diethelm Travel Thailand.
Kort efter tsunami-katastrofen foreslog rejsebranchen, at AoT reducerede eller fjernede lufthavnsafgiften for at beholde flyselskaberne i lufthavnen. Den thailandske regering sagde nej til den plan, hvorefter mange flyselskaber stoppede på lufthavnen.

Skrevet af