Nye partnere til Europa Golfrejser

Steen Kaas, ejer og leder af Europa Golfrejser, har solgt 60 procent af rejsedelen i firmaet til Alex Bremner og Charlotte Beckwith, begge revisorer. Samtidig leder Steen Kaas efter en partner og/eller arvtager som kan overtage og udbygge firmaets andet ben, kusus i golfrejser.

Firmaet skifter 1. juli adresse fra Lyngbyvej i København til større lokaler i Bagsværd og endelig søger selskabet en ny bureauchef. Europa Golfrejser har omkring 4.500 gæster og en omsætning på omkring 10 mio. kr.

“Vi har store planer for de kommende år. Vi skal gerne i løbet af de kommende 5 – 10 år op på det dobbelte antal gæster. Alle og enhver kan nu gå ind på Internettet og selv købe og tilrettelægge en flyrejse til næsten samme pris, som vi kan. Men folk tænker så ikke på, om de får et ordentligt produkt, og at de selv står med ansvaret for rejsen. Vi skal leve af vores personlige betjening og ekspertviden. Jeg tror den store ekspansion kommer på kør-selv-ferier. Her er vores store markeder Tyskland, Frankrig og Norditalien. Næste vinter starter vi i samarbejde med Folkeferie på Malta, og næste sommer er Skotland og Irland med i overvejelserne,” siger Steen Kaas til Stand By.

“Hvorfor har du solgt?”

“Jeg har 40 procent tilbage i rejsedelen. Jeg solgte fordi der var nogle ting jeg gerne ville koncentrere mig om, bl.a. udvikling af golfrejser, som der ikke er tid til når der er en masse daglige gøremål,” siger Steen Kaas, som ikke ønsker at oplyse salgsprisen.

Skrevet af

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.