Finnair fik første nye langrutefly

De nye Airbus 330’ere indgår sammen med de større Airbus 340 i Oneworld-medlemmets nye flåde på dets langruter. Fra 2014 begynder Finnair efter planen at modtage de første af 11 A350 XWB fra Airbus til sine langruter – denne nye model er dog endnu ikke lettet fra tegnebrættet.



“Vores nye Airbus A330 bruger 20 % mindre brændstof end de MD-11’ere, de erstatter. Det lave brændstofforbrug påvirker vores omkostninger og mindsker vores miljøpåvirkning”, siger Finnairs adm. direktør, Jukka Hienonen.



Finnairs sidste ældre og mere brændstofslugende MD-11’ere pensioneres efter planen næste år.



Finnairs nye A330 har plads til 271 passagerer på business og økonomi.



I øvrigt meddeler Finnair, at det fra midten af juni til sidst i september vil flyve dagligt mellem Helsinki og Tokyo. Denne rute flyves dog med selskabets nye Airbus A340-300 med 270 sæder på selskabets to klasser. Ifølge Finnair kan en passagerer med afrejse fra København via Helsinki være i Tokyo på under 14 timer.



Finnair skruer også op mellem Helsinki og New York JFK, fra sidst i maj til midten af september har selskabet ti ugentlige flyvninger.



Den ekstra kapacitet til Tokyo og New York får Finnair bl.a. ved fra sidst i april til midten af oktober at lukke fra Helsinki til indiske Mumbai.

Skrevet af