Aftalen vil gøre det muligt at planlægge flytrafikken mere samordnet end tidligere i denne del av Nordeuropa. Det vil komme flyselskaberne og forsvaret til gode i form af fleksible sektorer og direkte og sømløse ruteføringer. Det vil give besparelser i tid og brændstof og dermed udslip. Det er også gode nyheder for lufthavne og passagerer ved endnu bedre planlægning af trafikafviklingen, med positiv effekt på punktligheden.
Det er et ønske at udvide samarbejdet til flere lande, først og fremmest Storbritannien og Irland indenfor rammerne af det samarbejdsprojekt, som går under betegnelsen Borealis. Denne udvidede alliance arbejder i første omgang med at etablere aftalerammer landene imellem, samt retningslinjer for, hvordan man på sigt skal iværksætte fælles tiltag.
I det EU-styrede Single European Sky program er etableringen af luftrumsblokke – samarbejde mellem to eller flere lande om brugen af luftrummet – vurderet som et af de vigtigste tiltag på vejen mod mere effektiv brug af det europæiske luftrum.
Sverige og Danmark har valgt at etablere sin egen blok med udgangspunkt i et samarbejdsprogram landene har haft gennem flere år. De to lande har etableret et eget selskab – NUAC HB. Det er målet at dette selskab skal have ansvar for undervejstjenesten i Sverige og Danmark i løbet af 2012.
Norske Avinor samarbejder med Finland, Estland og Letland om blokken NEFAB, som nu er inde i en udviklingsfase. Etter planen skal NEFAB være organisatorisk etableret og i drift ved udgangen af 2012.
Samarbejdet mellem blokkene i Nordeuropa videreudvikles med henblik på en sammenlægning, hvis det kan føre til yderligere effektiviseringer.

STANDBY.DK Nyt om rejser

