Falk Lauritsen Rejser har spurgt 1.600 om de planlægger at få udbetalt den opsparede efterløn. 60% svarer ja, og af dem vil 90% bruge en stor del af pengene på at rejse.
Deltagerne i undersøgelsen er også blevet bedt om at sætte beløb på, hvad de regner med at bruge på ferierejser i 2012, og hovedparten vurderer, at de vil bruge omkring 20.000 kroner.
”I forvejen er der godt gang i salget, og så godt som alle rejser til påske og pinse er for længst udsolgt”, fortæller salgs- og marketingdirektør Søren Buchbjerg.
”Også vores salg af sommerrejser ligger et pænt stykke over niveauet fra sidste år. Folk vil generelt gerne have oplevelser, og oplevelsestrangen og rejselysten bliver naturligvis ikke mindre, når man pludselig får ekstra penge mellem hænderne.”

STANDBY.DK Nyt om rejser

