”Overordnet set skal vi nok klare krisen. Det er rigtigt, at vi på et tidspunkt manglede 80 procent af vores normale omsætning. Vi har haft hårde dag, især den dag, da vi på grund af strejken måtte lade samtlige vore fly bliver på jorden,” sådan sagde præsident Hussein Massoud på et pressemøde i går i Cairo.
Han undlod at svare på om det er rigtigt, at en række leasede fly, skal afsættes til andre et års tid om muligt. Til gengæld oplyste han, at der alligevel ikke bliver åbnet en ny rute til Toronto og til Washington til sommer som planlagt.
”Helt galt går det ikke. Vi vil gennemføre 1.600 ugentlige flyvninger til sommer og åbne nye rute til Riyadh og Amman. Vi forhandler dog med Airbus om at få udskudt leveringen af fire langtrækkende fly A 330-300, hvor fire skulle leveres i år.
Forventningerne er store til, at vi har normale forhold i 2012, og vi har gode chancer for i år at nå samme passagertal som i fjor. På lidt længere sigt vil vi som Star Alliance medlem fortsat arbejde på at blive gaten til Afrika og Mellemøsten, ” sluttede han.