Egypten elsker dig

Hundreder af arbejdsløse egyptiske guider samlede på Valentines dag i går foran pyramiderne med store bannere med den engelske tekst: ”Egypt loves You”. Et varmt budskab til de udeblevne turister om at komme tilbage.

Det er også hårdt tiltrængt. I fjor havde Egypten næsten 15 mio. turister, og de bidrog med 11 procent af statens indtægter. Det gik helt slemt de første ni dage med uroligheder og strejker. Vicepræsident Omar Suleiman anslår over for den udenlandske presse, at der er tabt omkring fem mia. kr.

Fra USA oplyser direktøren for Egyptens turistkontor, at annullerede USA-rejser i løbet af marts vil nå op på beløb på 50 mio. dollar i betragtning af, at 360.000 amerikanere besøgte Egypten i fjor.

Selv Mubaraks meddelelse om, at han trækker sig, har ikke fået amerikanske turoperatører til at ændre kurs. De vil afvente myndighedernes rejsevejledning, præcist som i Danmark.
Fra Egypten lyder det, at der er åbent for turisterne i Luxor og Aswan samt ved ferieområder som Sharm el Sheik, der fortsat er klar til at byde turisterne velkommen.

Chefen for et stort egyptisk rejsebureau siger til den lokale presse: ”Vi kom hurtigt i gang efter 11. september og efter invasionen i Irak. Det vil også ske for Egypten. Det er sandsynligt, at det bliver med helt specielle tilbud i starten.”

 

Skrevet af Ejvind Olesen