Ifølge JydskeVestkysten har Esbjerg Kommunes teknik- og forsyningsudvalg godkendt navnet, som blev stillet i forslag af Tjæreborg Fællesråd. Der er tale om en ny sidevej til Borggårdsvej i den lille by, som får det berømte navn.
Eilif Krogager var sognepræst, da han startede med at arrangere busrejser i 1950 og stiftede Nordisk Bustrafik, som siden blev Tjæreborg Rejser. Selskabet udviklede sig til Skandinaviens største rejsearrangør og blev i 1989 solgt til Spies Rejser, som dengang blev ledet af Janni Spies, enke efter den københavnske rejsekonge, Simon Spies.
Eilif Krogager blev født den 5. februar 1910 og døde den 7. januar 1992.