Ellis Island genåbnet

Ellis IslandEllis Island Immigration Museum åbner i dag, mandag, for offentligheden efter øen blev oversvømmet under stormen Sandy for et år siden.

“Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at fejre Frihedsgudindens 127. fødselsdag på, end ved at genåbne stedet, hvor 12 millioner kommende amerikanere først har mødt friheden”, siger superintendent David Luchsinger.

Museet på Ellis Island rummer blandt andet Great Hall, hvor immigranterne blev undersøgt, og fortæller også historien om indvandringen inden Ellis Island blev åbnet.

På grund af stormen Sandy, måtte museets samlinger opmagasineres i et klimakontrolleret magasin i Maryland. Stormen ødelagde de elektriske installationer, kommunikation, opvarmning og air conditioning på museet.