En ren pengemaskine

Bestyrelsesformand Barry Diller siger, at Expedia er en pengemaskine, som hele tiden leverer og i dette kvartal giver aktionærerne en fantastisk gevinst.
Selskabets CEO, Dara Khosrowshahi, tilføjer, at kvartalsresultatet er solidt midt i rejsebranchens tilbagevenden til normale forhold.
 Bookingindtægterne er vokset med 27%, hvoraf 18% stammer fra flere transaktioner og 9% fra vækst i de gennemsnitlige billetpriser. Omsætningen steg med 34%, først og fremmest på grund af øgede hotelbookinger og annoncering.

I øvrigt er antallet af transaktioner, der er gennemført via mobiltelefoner, steget med 25%.

Skrevet af Flemming Juul