Endelig kom sneen

sne i norgeEfter en usædvanlig lang ventetid på de store snemængder fra oven, er den endelig kommet til Norge. På skidestinationerne skydes sæsonen i gang med en halv meter frisk natursne samt perfekte skiforhold.

Hvor de norske skidestinationer normalt er blandt de første, som kan åbne alle pisterne, er sneen her – som i resten af Europa – faldet senere i år. Snekanonerne har kørt for fuld kraft siden oktober. Så de norske destinationer har brugt kuldeperioden til at få lagt en isolerende bund af kunstsne.

I år venter der flere nyheder, ikke mindst uden for pisterne. Norge tiltrækker mange erfarne skiløbere, som også gerne søger uden for de præparerede pister. De vil sætte pris på, at fx Kvitfjell udvider med nye offpiste-områder, eller at Trysil etablerer nye skovløjper med uberørt puddersne mellem birketræerne.

”I år kan vi danskere glæde os over en historisk lav norsk kronekurs på 0,77, hvilket betyder, at de danske familier næsten sparer en fjerdedel på skilejen, liftkortet og maden”, siger Henrik Verner Jensen, markedschef i Visit Norway.