Endelig ok til Kattegat-færge

Dolphin Jet har fået sin tilladelse af Miljøstyrelsen under den forudsætning, at der bliver sejlet med betydelig nedsat hastighed i et vigtigt naturområde, og at sejlruten bliver ændret, skriver avisen.dk.

 

Hastigheden skal sænkes fra 36 til 16 knob når færgen passerer Natura 2000-området i Kalundborg Fjord, som er levesteder for marsvin. Yderligere skal sejlruten flyttes til tre kilometer fra et andet Natura 2000-område, Stavns Fjord på Samsø, hvor der bor sæler og flere fuglearter.

 

Tilladelsen er tidsbegrænset til 1. oktober 2012 og på det tidspunkt skal rederiet have fremlagt dokumentation for langtidseffekten af færgens hækbølger på kysten.

Skrevet af Flemming Juul