Endelig papir på Femern-bro

Transportminister Carina Christensen kunne onsdag eftermiddag skrive under på en juridisk bindende kontrakt, som sikrer opførelsen af Femern-broen, skriver business.dk.

 

I forbindelse med underskriften sagde ministeren, at der her er tale om et bygningsværk med en lang række fordele. Broen forkorter rejsetiden og øger fleksibiliteten for både bil- og togrejsende og det vil give virksomhederne lavere omkostninger og øget produktivitet.

 

Samtidig giver broen øget konkurrence til fordel for forbrugerne. Varerne bliver billigere og udbuddet større. Forbindelsen giver også  CO2-reduktion sammenlignet med en fortsat færgedrift mellem Rødby og Puttgarden.

Skrevet af Flemming Juul