Endnu fem lig fundet fra Costa Concordia

De italienske myndigheder oplyser, at de fem lig blev fundet mellem det havarerede skib og kysten på den italienske ø Giglio, som skibet ramte 13. januar. Skibet havde 4.200 passagerer og besætningsmedlemmer ombord ved katastrofen.

 

Der mangler endnu at blive gjort rede for to ombordværende, et indisk besætningsmedlem og en amerikanske passager.

 

Bjærgningseksperter arbejder på at fjerne olie fra skibets 17 tanke. Herefter begynder arbejdet med at fjerne selve skibet – det kan tage op til et år, skriver BBC.

Skrevet af redaktionen