Enormt behov for nye piloter

Frem til 2030 skønnes der en vækst på 39.000 nye fly, hvilket stiller krav til flyselskaberne om at ansætte 460.000 piloter, svarende til 23.000 nye piloter hvert år. Blandt de største vækstområder med hensyn til piloter er Europa og CIS-landene hvor behovet forventes at stige op mod 102.000 i løbet af de kommende 20 år.

 

Størst efterspørgsel ventes at komme fra Asian-Pacific regionen, hvor man venter at skulle bruge omkring 180.000. Det forventede behov i Kina, som er et af de store vækstområder, ligger på 72.000. I Sydamerika og Afrika vil behovet være henholdsvis 41.000 og 14.300, mens der bliver brug for 36.000 i Mellemøsten.

 

Ifølge AviationCV.com er der ikke tilstrækkelig baggrund for, at især udviklingsområderne kan uddanne det tilstrækkelige antal piloter til at leve op til behovet.

 

”I de kommende 20 år vil antallet af leasede piloter stige betydeligt og dække omkring 10% af den samlede efterspørgsel”, lyder det fra AviationCV.com. Det betyder et behov for denne type piloter til regionerne Asian-Pacific, Mellemøsten og Europa vil stige voldsomt fra de ca. 15.000, der blev benyttet sidste år.

Skrevet af Flemming Juul