Er det verdens bedste job?

Med stillingen følger en stor bolig på stranden, en af verdens bedste strande lige udenfor døren og 150.000 australske dollar i løn for kontraktperioden på et halvt år. Pligterne er at gå langs stranden, fodre fisk og rense pool ved sin egen lejlighed og så arbejde reelt i 12 timer om måneden, skriver epn.dk.

  

Arbejdsstedet er Hamilton Island ud for Queensland, af mange betragtes som en af verdens skønneste øer, og arbejdet består i at fortække gode historier om Great Barrier Reef på en blog, offentliggøre billeder og videoer på nettet og i det hele taget fungere som reklame-stunt for området, som hvert år besøges af 2 millioner gæster.

  

Der er ansøgningsfrist til det attraktive job den 22. februar og 10. maj flyver 11 finalister til Queensland til jobsamtaler. Arbejdet starter 1. juli.

 

Skrevet af Flemming Juul