Er Holberg ikke dansker?

Nordmænd fastholder ellers stædigt, at den berømte forfatter er norsk, da han blev født i Bergen i 1683 og først flyttede til sin hovedstad i det dansk-norske rige, København, da han blev 17 år gammel, skriver bt.dk.

Og når så et norsk flyselskab udnævner forfatteren til ’Jeppe på Bjerget’ og ’Den politiske Kandestøber’ til at være dansk, er det helt sikkert, at den ældgamle strid om Holbergs nationalitet springer ud i lys lue – i hvert fald i Norge.

Striden har sit udspring i, at Norwegian hidtil har haft berømte nordmænds portrætter på halerorene af selskabets fly. Med selskabets vækst udenfor Norge, har man ønsket også at have svenske og danske berømtheder på halerorene. Til det formål er i første omgang udvalgt Holberg og Piet Hein.

Og det syntes man bestemt ikke godt om på Bergens Turistkontor, men hos Norwegian siger kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik til vg.net at man gjorde det med vilje for at være flinke ved danskerne, da Holberg trods alt levede størstedelen af livet i Danmark.

Skrevet af Flemming Juul