EU-flyselskaber vil bogføre Slots

Dermed vil flyselskaberne øge deres formue på papiret. Og, iføgle flyselskaberne selv, vil det give en langt mere nøjagtig indikation af det enkelte flyselskabs værdi i en handelssituation.

Indtil for nylig var EU en stopklods, fordi man fra politisk hold nægtede at godkende handel med start- og landingstilladelser på ”det grå marked” mellem flyselskaberne. Men blandt andet på grund af, at Heathrow lufthavnen nu er helt ”udsolgt” af slots, har Eu valgt at anerkende, at flyselskaberne kan handle slots direkte. Og dermed er der også åbnet op for, at værdien af start- og landingstilladelserne kan bogføres i de enkelte selskabers regnskaber.

I Heathrow Lufthavn ved London tegner British Airways sig alene for 41 % af samtlige slots. Ifølge det internationale revisionsfirma Deloitte kan BA-værdien af disse start- og landingstilladelser opgøres til, i omegnen af, GBP to mia.

Skrevet af Christian Peschardt