EU på vej væk fra Connie Hedegaards hårde linje mod Kina

Den danske klimakommissær Connie Hedegaard blev vippet ud på sidelinjen, da EU’s direktør Matthew Baldwin holdt forsoningsmøde med kineserne. ”Vi er ikke interesseret i en handelskrig, men i at samarbejde om at finde frem til en global aftale,” lød det.

Connie Hedegaard har ellers givet Kina frist til midt i juni til at registrere og indberette flyvninger med henblik på, lige som andre lande, at betale CO afgift næste år til april. Over hele verden er der protester mod at betale afgift til EU for den strækning, som flyves uden for Europa.

Kina har sammen med Indien undladt at registrere over 1.200 flyvninger til Europa siden årsskiftet. Hvis de ikke makker ret, vil hun overveje at forbyde Kina at flyve til europæiske lufthavne. Det har fået Kina til at true med at gøre gengæld over for europæiske flyselskaber.

Efter opblødningen forleden fra EU har Kina svaret, at man gerne vi medvirke til at finde en global løsning, men ikke vil finde sig i et diktat fra Connie Hedegaards Miljøkommission i Bruxelles.

Som et supplement til den nyeste udvikling siger ICAO`s præsident Gonzales, at han er parat til at arbejde for en global aftale på møder i juni og oktober. Det har ICAO prøvet ved flere lejligheder uden resultat.

Skrevet af Ejvind Olesen