EU’s miljøblomst til Spies-hotel på Phuket

I snart 20 år har Spies arbejdet på at få miljøcertificeret selskabets familiehoteller og påvirke partnere og leverandører til at arbejde miljøvenligt. I 2003 var Spies første rejsearrangør i Europa, der fik miljøblomsten for Sunwing Resort & Spa Kallithea på Rhodos. Målet er, at samtlige europæiske Sunwing Resorts skal være certificerede inden årets udgang. Spies’ andet resort på Phuket, Sunwing Resort & Spa Bangtao Beach, mangler en blomst, men arbejder efter EU’s miljøkrav.

 

”Ud over at arbejde efter EU’s Ecolabel er Spies også tilsluttet Travelife, som arbejder med miljø og socialt ansvar i rejsebranchen. Det drejer sig bl.a. om ansættelsesaftaler, minimumlønninger, reguleret arbejdstid og retten til at være fagligt organiseret,” siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

 

De otte Sunwing Resorts med EU’s Ecolabel ligger på Rhodos, Kreta, Cypern, Mallorca, Tenerife, Gran Canaria, Side i Tyrkiet samt Kamala på Phuket.

Skrevet af redaktionen