EU udskyder lempelse af flydende væsker på fly

Men få timer før de nye væskeregler for håndbagage skulle have trådt i kraft – valgte EU-Kommissionen at udskyde ændringerne på ubestemt tid. Måske op til et år. Ellers ville det have været lovligt for passagerer, der kommer fra et land uden for EU, og som mellemlander i en europæisk lufthavn, at medbringe tax-free-købt whisky, vin og parfumeflaske som håndbagage.
 
Men EU-lande som Frankrig, Storbritannien og Holland, vil ikke indføre de nye regler. De mener, det truer sikkerheden. Og da USA heller ikke vil være med til at lempe væskeforbuddet, blev planerne droppet.
 
Københavns Lufthavn er glad for beslutningen. ”Det er positivt, for vi ville være kede af at sætte noget i gang, som er en rodebutik. Så hellere vente på, at vi får klare regler,” siger lufthavnens sikkerhedschef, Johnnie Müller (foto), til Ritzau. Han ærgrer sig dog over, at der er blevet brugt så mange ressourcer på at gøre lufthavnen klar til de nye regler.

 

Først i 2013 forventes passagerer indenfor EU-landene at tillade flydende væsker på over 100 cl. Det har ellers været forbudt siden 2006.

Skrevet af Redaktionen