Europa får 53% af verdens turister

Ifølge den seneste måling fra UNWTO World Tourism Barometer, voksede antallet af ankommende turister sidste år med 6% til 898 millioner. U af væksten på 52 millioner kom 19 millioner til Europa, 17 millioner til Asien/Pacific tre millioner til Afrika og fem millioner til Mellemøsten

Mellemøsten modtog i alt 46 millioner turister og hører fortsat til blandt verdensturismens succes-historier. Blandt de lande, der modtog flest turister i Mellemøsten var Saudi Arabien og Egypten. Asien/Pacific har år for år haft en vækst på 7% siden 2000 og tiltrak 185 millioner turister sidste år. Her har den største vækst ligget hos Japan med 14%, Malaysia med 20% og Kina med 10%.
 
Afrika har ligeledes haft en gennemsnitlig årlig vækst på 7% siden 2000. Nordafrika klarede sig en smule bedre end Afrika syd for Sahara med 8% mod 7% – især på grund af Marokkos vækst med 14%. Amerika kunne konstatere en fordobling af væksten fra 2006 til 2007 – fra 2% til 4%. 
Europa tiltrak 480 millioner turister. Her var højdespringerne Tyrkiet med 18%, Grækenland med 12% og Portugal med 10%.

Skrevet af