Europas bedste golfhotel

Den internationale forening af golftur-arrangører har valgt det irske hotel- og golfresort Carton House til ”European Golf Resort of the Year 2008”.
Det skriver Berlingske Tidende, lørdag.

Carton Demesme blev opført i 1739 og er et af Irlands store statelige hjem. Det ligger kun 30 minutter fra Dublin Lufthavn. Der er både konference- og spafaciliteter på luksushotellet, og man kan vælge mellem to golfbaner i verdensklasse: ”Montgomerie Course” designet af Colin Montgomerie og ”O’Meara Course” designet af Mark O’Meara.

Skrevet af Simon Jørgensen