Medlemmer af Association of European Airlines (AEA) – 22 flyselskaber fra Europa – havde knap 307 millioner passagerer i rutetrafikken i løbet af 2015.
Det svarer til en fremgang på 12,6 millioner eller 4,3% i forhold til 2014. Til gengæld er flyfragten fortsat et problem med ingen eller negativ udvikling i 2015.
Inter-europæiske og indenrigsflyvninger for de 22 selskaber transporterede 10,1 millioner flere passagerer, svarende til 4,5% flere end i 2014 og da sædekapaciteten samtidig steg knap så meget,, kom selskaberne i gennemsnit ud af 2015 med en load factor på 77% mod 76,5% året før.
Langruterne havde en marginal vækst i load factor til 83,7% på baggrund af en passagervækst på 3,3%.