Europas største handlingselskab vokser

swissportLUFTHAVNE: Swissport køber Servisair, der uden succes prøvede at etablere sig i Københavns Lufthavn. Købet af Servisair kan betyde, at Swissport udskyder sit opkøb af SAS’ handlingselskab, vurderer ekspert.

Ejeren af handlingselskabet Servisair har givet Swissport, Europas største handlingselskab, mulighed for at overtage Servisair 100 pct.

Servisair leverer i dag groundhandling for ca. 106 mio. årlige passagerer til over 500 flyselskaber verden over. Servisairs 15.000 medarbejdere opererer på 118 lufthavne i 20 lande på fire kontinenter.

Swissports 40.000 medarbejdere i 180 lufthavne arbejder i 38 lande på fem kontinenter.

Efter planen skal Swissport fra efteråret overtage SAS’ groundhandlingselskab, SGH – ifølge standby.dks oplysninger for ca. 200 mio. kr. Nu, siger ekspert, kan overtagelsen vente til næste år.

Servisair prøvede tidligere forgæves at komme ind på Københavns Lufthavn. Det skete uden succes, hvilket kostede Servisair over300 mio. kr. under 10 år.