Expedia får kontor i Danmark

Expedia har i forvejen kontor i Sverige, nu åbner bureauets andet kontor i Norden. I spidsen for det nye kontor i København er svenske Veronica Strand, der kommer fra selskabets kontor i Stockholm, hvor hun er markedschef.

 

Expedia åbner i Danmark for at komme tættere på det danske marked. Det danske team får ansvaret for relationer til danske hoteller og skal skaffe flere hoteller til rejsebureau.

 

”Vi har valgt at åbne i København, fordi vi gerne vil ekspandere vores forretning i Danmark og opbygge flere relationer i branchen,” siger Åsa Söderberg, nordisk direktør for Expedia.

 

Veronica Strand, chef for Expedia i Danmark siger:
”Med kontoret i København kommer jeg tættere på det danske markedet og de hoteller, vi samarbejder med. Jeg ser frem til at kunne servicere de danske hoteller i højere grad.”

 

Ifølge Expedia udbyder Hotels.com over 130.000 hoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Expedia har også varemærker som Hotwire og Tripadvisor.

Skrevet af Henrik Baumgarten