Få pladser tilbage til aftenens forpremiere på Bottle Shock

Det er Californiens Turistkontor, Air France-KLM, Delta Airlines og Wine Institute of California, der inviterer til dette brag af en filmoplevelse med indlagt californisk vinsmagning.

 

Arrangementet som er forbeholdt rejsebureauagenter starter med vinsmagningen og lidt lækkert spiseligt kl. 17.30 i Dagmar Teatret, Jernbanegade 2, København V. Herefter trækkes lærredet til side for filmen "Bottle Shock", der først får ”rigtig” premiere den 28. august i år.

Alt du skal gøre for at tilmelde dig er at sende en e-mail til Californiens turistchef, Karin Gert Nielsen på kgn@atlanticlink.net med navn og kontakt detaljer. De sidste få billetter fordeles efter ”først-til-mølle” princippet.

 

Bottle Shock har Alan Rickman i hovedrollen og fortæller historien om californisk vins pludselige berømmelse, da verdens fineste blindsmagningskonkurrence i Paris i 1976 kårede vin fra Napa Valley som verdens bedste. En begivenhed, som blev skelsættende for både californiske – og ikke mindst franske – vinbønder.

 

Du kan læse mere om filmen her: http://www.imdb.com/title/tt0914797/

Skrevet af Flemming Hastrup