Færre klagede over rejsen

De danske pakkerejser har høj kvalitet. Den konklusion må man komme til, når der på over én mio. charterrejser – og pænt over samlet to mio. pakkerejser i alt – kun var 298, der klagede, i følge årsberetningen fra nævnet for sidste år.

 

Ser man på selve de kendelser, der er blevet afsagt i løbet af 2011, ender tallet på 164, og heraf blev de 112 forligt eller trukket tilbage.

 

Det hele endte med at 37 procent fik ret, 33 procent fik ikke de krav opfyldt som blev stillet, mens 27 procent fik afslag og ingen medhold i klagen.

 

Der var halvt så mange, der denne gang klagede over et andet værelse end det bestilte, og halvt så mange, som var hæmmet af støjgener. Ikke en eneste havde noget at udsætte på rengøringen.

 

Til gengæld er de førende klagepunkter nu indretning af værelser, udstyr og faciliteter i det hele taget. Det drejer sig om tæt på 40 procent.

 

Klagerne kommer primært fra rundrejser og sportsrejser med hhv. 16 og 8 procent, mens krydstogter indtager tredjepladsen. Men, det er unægtelig små tal, der var otte, der klagede over et krydstogt ud af måske 25.000 mulige.
 

Skrevet af Ejvind Olesen